lørdag den 26. oktober 2013

Lanolingarn og stofbleer

Vi bruger moderne stofbleer til Thormod og er super glade for vores valg, som vi har truffet af flere forskellige grunde, MEN jeg er af den overbevisning at beslutninger som den er helt personligt og der findes rigeligt af steder og søge information herom uden at jeg deltager i genbrug/engangs ble debatten. Det bliver så hurtigt en hellig monolog og det er slet ikke det jeg har lyst til at bruge min energi på! Til gengæld vil jeg super gerne slå et slag for lanolingarnets fortræffenligheder! Ikke mindst som blebukser.
Vi bruger hjemmestrikkede blebukser i lanolingarn over vores natbleer, og ud over at der aldrig har været en lækage til trods for at Thormod kan være en "heavy wetter", giver det også den lille fine babynumse muligheden for at ånde frit uden plastik/pull i 10-12 timer dagligt....

Jeg var så heldig at finde et kopi af Kitti Birksby's Strik med lanolingarn, en fantastisk lille bog der både kommer omkring lanolingarnets fortræffenligheder, beskriver produktion og har en flok helt simple opskrifter til baby, barn og voksne, heriblandt er opskrift på 3 forskellig typer blebukser.



Denne gang har jeg selv måtte graduere en str. op fra største str i bogen, da lille mand er lidt af en kleppert, men das opskriften er super simpel gik det nemt, desuden har jeg strikket dem i perlestrik( min absolut favorit strikke struktur), fordi de skal tisses i er det vel ikke helt ligegyldigt med looket:)

Lanolingarnet har jeg købt ved Askeladen i Århus der har både 2 og 3 tråds, samt lanolin emulsion til når de trænger til et nyt skyl, for det vil de komme til, men jeg er overrasket over hvor sjældent - har kun gjort det en gang hver 2 måned og så er de blevet vasket i samme omgang....